• søndag, 24. oktober 2021

En lærerig tur til Polish Open

For en række af Bosatsus kæmpere started efterårsferien med et stort stævne. Polish Open er kendetegnet ved kvalitet i afholdelsen og et meget højt niveau på måtterne. Bosatsus kæmpere havde alle en god oplevelse ved stævnet. Flere af dem vandt kampe, og alle vandt dyrebare erfaringer.

På resultatsiden blev det ikke til medaljer denne gang, men tre kæmpere endte i top ti i deres kategorier. Jo (5. plads), Alvin (7. plads) og Karla (9. plads), og alle kæmpere viste, at de kan være med på et meget højt niveau.

Udover kampe blev det også til en række gode, fælles oplevelser udenfor arenaen. Størst af alle måske nok besøget til Auschwitz-Birkenau, inden turen gik tilbage til Danmark.