GRADUERING 2021

Grundet de begrænsede muligheder for at træne karate indendørs, er det blevet besluttet i de tre Itosu-Kai klubber, at der i 2021 kun bliver afholdt én graduering i stedet for to.


Gradueringen kommer til at ligge på følgende datoer i oktober:

Lørdag den 9. oktober – Høje grader (Fra op til 4. kyu) Junior- og voksenholdet

Søndag den 10. oktober – Dan grader (Fra op til Shodan) Junior – og voksenholdet

Mandag 11. oktober – Mellemkarate

Tirsdag 12. oktober – Lave grader (Fra op til 9. kyu) – Børne-, junior- og voksenholdet.

For at sikre, at alle elever har et niveau, der svarer til deres grad – vil der som noget nyt i Bosatsu blive stillet formelle træningskrav til vores udøvere, for at de kan komme til forgraduering og graduering.

For at du kan gå til forgraduering i oktober 2021 skal du have trænet mindst 25 gange på dit stamhold (børne-, juniorholdet) (efter genåbningen 21. april 2021). Dvs. tirsdag, torsdag og lørdag.

For voksenholdet tæller det fra 10. maj - 21. september - I skal have trænet mindst 22 gange på jeres stamhold.

Fra 1. kyu er kravet højere, og Sensei Michael vil forklare nærmere om, hvad forventningerne er.

For hvidbælter, der er startet i løbet af foråret er tallet mindst 20 gange. Hvidbælter, der er startet derefter kan ikke nå at komme til graduering i oktober. 

De formelle træningskrav giver kun adgang til forgradueringen. Til forgradueringen bliver du vurderet, og får at vide, om du er klar til graduering. Vurderingen sker ud fra de sædvanlige krav:

  • Det vigtigste er selvfølgelig, at du skal kunne dit pensum. Pensum findes på væggen i dojo 1.
  • Pensum er både de ting, der er nye til din nye grad, men det er også alt det, du tidligere har været gradueret i. Hvis du er i tvivl om, hvad dit pensum er, så snak med din træner.

Når vi gerne vil se dig til forgraduering, er det både for at sikre, at du får en rigtig god oplevelse til den rigtige graduering, men også for at sikre, at du har det niveau, der kræves for at få den næste grad.

Husk at gøre det så godt du kan til dine træninger og husk at være en god makker og klubkammerat.