Efterårslejr for børne- og juniorhold

15. oktober - 17. oktober
15. oktober kl. 12:00 til 17. oktober kl. 12:00
Søndagsskolen - Feddet 12 - 4640 Faxe

Lejr for børne- og juniorhold torsdag til lørdag i efterårsferien

Bosatsu holder en tre-dages lejr for børneholdet og juniorholdet i efterårsferien. Det foregår fra torsdag den 15. til lørdag den 17. oktober på Søndagsskolen ved Feddet Camping. Du kan læse mere om Søndagsskolen her: http://hyttefortegnelsen.dk/hytte/soendagsskolen/ 

På lejren skal vi selvfølgelig træne en hel masse, men vi skal også lege og hygge os, og spise sammen.

Deltagelse koster 250 kr. Med i prisen er træning, forplejning, frugt, snacks og en fed lejr-T-shirt.

Når egenbetalingen er sat så lavt som den er, er det fordi vi gerne vil se alle deltager i klubtøj, så vi ser ens ud når vi træner og når vi tager billeder. Læs om køb af klubtøj her: https://www.bosatsu.dk/om/klubtoej/

Man er selv ansvarlig for at komme til og fra Søndagsskolen.

Ankomst torsdag kl 12 (sørg for at have spist frokost eller at have en madpakke med)

Afhentning lørdag kl 12-13

 

Adressen er:

Søndagsskolen

Feddet 12 

4640 Faxe

 

Der er plads til 40 børn, og vi tilmelder efter “først-til-mølle” princippet. Det er vigtigt, at dit barn kan overnatte ude, for der er ikke mulighed for forældredeltagelse.

 

Frist for tilmelding er 21/9 kl 12, da vi skal have tid til at bestille t-shirts. 

 

Børnene skal medbringe 

  • Gi
  • Udstyr (handsker og tandbeskyttere)
  • Praktisk fodtøj
  • Almindeligt træningstøj (klubtøj!)
  • Regntøj
  • Tandbørste
  • Lommelygte 
  • Drikkedunk
  • Sovepose/sengetøj (lagen og hovedpude)
  • Lagen
  • Håndklæde
  • Hjemmesko
  • Nattøj
  • Badetøj

Bosatsu møder med en række voksne instruktører, samt en masse friske hjælpetrænere. Vi har også frivillige til at hjælpe med det praktiske.

Vi håber, at rigtigt mange vil være med, så vi kan få en sjov efterårsferie med masser af karate.

Coronatest

For at alle kan have ro i maven, er det en forudsætning for deltagelse, at alle bliver testet for COVID-19 fire eller fem dage inden lejren. Man har SELV ansvar for at få foretaget testen. Book en tid i god tid, så kan vi være rolige omkring at være afsted sammen.

Priser

Basispris:

  • Tilmelding lejr - DKK 250,00

Tilmeldingskrav

Holdkrav: Børneholdet, Juniorholdet

Tilmeldingsfrist:

23. september 2020 kl. 12:00
OBS: Tilmelding er bindende
Tilmelding kræver medlemskab