Store resultater af de mindste

Medaljeregn over Valbys karatebørn

I weekenden blev der afholdt kombineret bredde og elitestævne i karate i Greve. Det såkalte Greve Open & Panda Cup. Bosatsu fra Valby mødte talstærkt op med hele 23 børn, der var klar til at gøre deres bedste.

Og det virkede. I Greve Open - turneringen for erfarne kæmpere, vandt Alvin Kjær Poulsen guld i kategorien Drenge 10 år.

I Panda Cup - turneringen for mindre erfarne kæmpere, var der følgende gode resultater til Bosatsu:

Sølv til Victor - drenge 4-5 år
Guld til Sereen - piger 7 år
Bronze til William - drenge 8 år
Bronze til Anna Lucia - piger 11 år
Guld til Astrid - piger 11 år
Guld til Villads - drenge 10 år
Bronze til August - drenge 10 år
Guld til Buster - drenge 12 år

Samlet gav det Bosatsu en flot fjerdeplads i medaljestatistikken.

Op til stævnet havde Bosatsu afholdt en miniturnering, for at forberede børnene til den ægte vare, og det lod til at virke.