Tangerer rekord for hurtigste kamp

Ved dette års DM i karate (24.marts 2018) afsluttede Sempai Sonja en kamp på under 1 sek.

I klassen ippon.
Her er reglerne, at der kan laves et point (en ippon) eller 2 halve (= 2 stk wasai).
På filmen ses, at Sempai Sonja direkte laver et helt point, altså en ippon, som afslutter kampen ligesom den er startet.
En wasai kunne have været, at modstanderen havde set teknikken, men reageret for sent og ikke fået blokeret, men her opdager modstanderen intet - og ja så ippon.
Dette skete lige så hurtigt  i slutningen  af 1990’erne, da den nuværende landstræner Allan Busk afsluttede en kamp i de indledende runder - her med et spark til hovedet.
Flot, at Sempai Sonja nu er blandt rekordholdere i hurtigste vindere i Danmark.