Bosatsu vinder 8 medaljer til VM i Karate

Flyet var ladet med medaljer, da de lokale karatefolk fra Bosatsu i sidste uge vendte hjem fra VM i Shanghai. Valbyklubben markerede sig kraftigt i kumite (kamp), hvor det blev til i alt otte medaljer: Guldmedaljer til henholdsvis Sensei Michael Andersen, Sonja Skøtt-Mogensen, Jimmy Jodeili og Pia Skjøtt-Larsen, sølv til Nora Olsen og Sensei Anders Uhrenfeldt, mens Simon Munk Schiermacher og Jonas Andersen kom hjem med bronze om halsen.
Mere end 500 kæmpere fra hele verden deltog i dette VM for karatestilarten Itosu-Ryu, som dyrkes i tre klubber i Danmark: Udover Bosatsu, er der klubber i Dragør og Kolding. Alle de danske karatefolk rejste sammen, og de to andre klubber kom hjem med yderligere syv medaljer.
Det blev samtidig annonceret, at Danmark i 2021 skal være værtsland for det næste karate-VM i stilarten.


Guld:
Sensei Michael Andersen, kumite 36-49 år - Bosatsu
Sonja Skøtt-Mogensen, kumite 13-15 år, Bosatsu
Josephine Christiansen, kata 13-15 år, Dragør
Sempai Jimmy Jodeili, kumite 13-15 år, Bosatsu
Pia Skjøtt-Larsen, kumite 50+ år, Bosatsu

Sølv:
Sempai Rikke Linck, kata 18-35 år, Dragør
Simon Damgaard, kumite 11-12 år, Kaizen 
Sempai Nora Olsen, kumite 18-20 år, Bosatsu
Karen Bitterhoff, kata 13-15 år, Dragør
Sensei Anders Uhrenfeldt, kumite 36-49 år, Bosatsu

Bronze:
Sempai Naja Uhrskov, kata 16-17 år, Kaizen 
Simon Munk Schiermacher, kumite 13-15 år, Bosatsu
Tobias Riding Clausen, kumite 13-15 år, Kaizen
Sempai Jonas Andersen, kumite 18-20 år, Bosatsu
Sensei Tejs Damkjær, kata 36-49 år, Dragør


Stor tak for opbakningen fra familie - både medrejsende og dem, der hjemme

Tak for den flotte modtagelse i lufthavnen